Goodbye Denmark, hello United States!

Den dag, jeg har ventet på så længe, er endelig kommet! Det er dog stadig ikke gået op for mig, at det er nu, det sker - selvom alle omkring mig snildt kan se virkeligheden i øjnene - det går nok først op for mig, når jeg er fremme.. måske først om en måneds tid.
Jeg er lige nu på vej til Kastrup, hvorfra jeg skal flyve til Amsterdam, og derefter til Detriot for til sidst at hoppe på flyvet til Lansing.. hvor jeg bliver hentet af min værtsfamilie!
Hvor er det dog vildt, at dagen endelig er kommet.. åhh, hvor jeg kommer til at savne.. ja, det finder jeg vel ud af hen af vejen..
Ha' det skønt!
Goodbye Denmark, hello United States!

Kuna - Thinking Bout You

Åhh Klara..

5 dage.. blot 5 dage til jeg står i Kaastrup lufthavn for at vende tilbage 10 måneder senere.. jeg har pakket - eller mit tøj er pakket - men min kuffert vil ikke lukke.. Great!
Jeg savner efterskolen noget så inderligt.. hvornår går det op for min hjerne, at det er slut.. jeg bliver aldrig igen elev på Musikefterskolen i Humble!
Jeg snakker engelsk med mig selv.. jeg tror mest, det er for at vende sig til tanken om.. at det snart er nu det sker..
Jeg er noget så bange, bange for flyveturen, bange for jeg ikke for nogen venner, bange for at opholdet ikke kan leve op til mine forventninger, bange for hvad mine forventninger er, bange for om jeg mister kontakten med mine venner fra efterskolen, bange for de glemmer mig, bange for at jeg bare er en kedelig leverpostejs dansker - som egentlig er norsk statsborger - som ingen synes er interessant, bange for jeg ikke er klar til den dag, jeg så længe har ønsket skulle komme..

Make it real

Heldet må vende..

I dag er der blot 10 dage, til jeg skal over there.. jeg er så småt begyndt at pakke, men jeg har endnu ikke realiseret, at det snart er nu.. det er snart det øjeblik, som jeg har drømt om så længe - det føles stadig som en drøm - det er ikke længere en drøm, om bare 10 dage bliver det virkelighed.. hvis ikke det allerede er blevet virkelighed alle andre steder end i min bevidsthed!
En af mine venner fra efterskolen fik sin familie at vide i forgårs, han skal afsted på tirsdag.. da jeg snakkede med ham, havde han langt fra realiseret det, jeg tror dog bare ikke, at han selv var klar over, at det ikke var gået op for ham.. men det kommer nok med tiden!
Jeg har allerede valgt mine fag, og dagen efter jeg er ankommet, skal jeg til audition til skolens bedste kor.. alt er simpelthen perfekt.. lidt for perfekt til at være sandt måske? - eller har jeg bare for en gangs skyld i mit liv formået at have heldet med mig?
Jeg vælger at tro det sidste.. heldet må jo vende på et tidspunkt - og hvis ikke mit vender til det bedre nu, hvornår gør det mon så - hvor længe har det tænkt sig at holde mig hen..

First Aid Kit - Our Own Pretty Ways

Behøver vi noget..

Vi behøver ikke flere penge, vi behøver ikke mere succes og berømmelse, vi behøver ikke en perfekt krop eller en perfekt partner - lige nu, i dette øjeblik, har vi et sind, og det er alt, vi behøver for at opnå fuldkommen lykke. - Kunsten at leve lykkeligt

Horizontal running!

Lykke?

For to år siden oplevede en af mine venner en pludselig og uventet økonomisk medgang. Atten måneder tidligere havde hun opsagt sit job som sygeplejerske for sammen med to venner at starte et lille helsefirma. Firmaet fik gigantisk succes, og inden for atten måneder blev de opkøbt af en stor koncern for et enormt beløb. Efter at være startet fra grunden, stod min ven nu efter at være købt ud med favnen fuld af værdipapirer - nok til at hun kunne trække sig tilbage i en alder af 32 år. Jeg mødte hende for kort til siden og spurgte hende, om hun nød sit otium. "Tja," sagde hun, "det er dejligt at kunne rejse og gøre ting, jeg altid har drømt om. Men," tilføjede hun, "det er mærkeligt, for efter at jublen over alle de penge havde lagt sig, vendte alting på en måde tilbage til det normale. Jeg mener, tingene er anderledes - jeg købte et nyt hus og den slags - men alt i alt tror jeg ikke, jeg er lykkeligere, end jeg var før."
Omtrent samtidig med at pengene regnede ned over min ven, fik en anden af mine venner at vide, at han var HIV-positiv. Vi talte sammen om, hvordan han håndterede sin HIV-status. "Selvfølgelig var jeg totalt knust i begyndelsen," sagde han. "Og det tog mig også næsten et år at forlige mig med den kendsgerning, at jeg bar virussen. Men i det seneste år har tingene forandret sig. Det er, som om jeg får mere ud af dagen end nogensinde før. Jeg synes simpelthen at værdsætte hverdagens begivenheder mere, og jeg er taknemmelig for, at jeg endnu ikke har udviklet nogen alvorlige AIDS-symptomer, og jeg kan virkelig nyde tilværelsen. Selv om jeg eller var fri får at være HIV-positiv, så må jeg indrømme, at det på sin vis ar ændret mit liv... på en positiv måde..."
"På hvilken måde?" spurgte jeg.
"Ja, du ved f.eks., at jeg altid har haft tilbøjelighed til at være en uforbederlig materialist. Men det, at jeg i det seneste år har affundet mig med min dødelighed, har åbnet for en helt ny verden. Jeg er begyndt at udforske det spirituelle for første gang i mit liv; jeg læser en masse bøger om emnet og taler med folk... og opdager så mange ting, som jeg aldrig har tænkt over før. Det gør det spændende bare at stå op om morgenen for at se, hvad dagen vil bringe."
Disse to personer illustrerer den væsentlige pointe, at lykke er mere bestemt af ens sindstilstand end ydre faktorer. - Kunsten at leve lykkeligt

Embassy of the United States

Jeg var på ambassaden for omkring en uge siden, og jeg fik mit visum, som så mange andre udvekslingsstudenter der også var der! Det var slet ikke, som jeg troede.. det var meget mindre og heller ikke så uhyggeligt, som jeg havde forestillet mig! Det var hyggeligt - det var det første ord, der faldt mig ind - på en meget anderledes måde..
Jeg er ved at få taget min tuberkulose undersøgelse.. jeg har fået sprøjtet noget mærkeligt stads ind i armen, inden for 3 dage kan det aflæses, om jeg har det eller ej i forhold til, hvordan min hud reagerer!
Min værtsmor har været i kontakt med skolen, de har aftalt, at jeg skal vælge fag eller i hvert fald komme med en udmelding, om hvad jeg kunne tænke mig, i løbet af denne uge!
Det er virkelig tæt på nu - i hvert fald tættere end nogensinde før - der er 23, lige knap 3 uger.. jeg kan stadig ikke rigtig forstå det!
Min værstmors søster har inviteret os og en masse andre op til hendes Lake House ved Silver Lake - lige ved siden af Lake Michigan - det er vist en årlig tradition, hvor de, som de kalder det, går dune bugging.. man kører i de her åbne biler hen over sand.. kig på billedet under, så er det måske lidt lettere at forstå!

23 dage.. 23 dage.. 23 dage.. 

364 dage

De nye elever startede på efterskolen i går.. det er slet ikke til at forstå, at det ikke længere er min - den rigtig årgang - der kommer til at benytte Musikefterskolen i Humble som hjem! Det er forkert, og det forvirrer min hjerne, mere end hvad godt er, hver gang jeg tænker på det..
Jeg så min mindebog i går aftes - så og så, den ligger altid fremme -  da jeg var på vej i seng.. lige så snart jeg følte den mellem mine hænder, gik det galt.. jeg fik tårer i øjnene.. jeg havde hverken rørt eller læst i den i 2 uger.. jeg ture ikke, for det ville minde mig, om det jeg allerhelst vil glemme - jeg er gammel elev på Musikefterskolen i Humble..
Da jeg var lige ved at bryde så meget sammen, at jeg ikke kunne holde det ud - jeg følte mig nået så ensom -  stødte jeg på denne linie, som en af mine venner skrev: Men når du sidder og læser dette her, så lad være med at tænke på, hvor meget du savner det, kig i stedet fremad og tænk på alt det gode du skal opleve i USA - smilet bredte sig straks over mine læber.. hvor har han dog ret, men hvor er det bare svært!
På forsiden af min mindebog står der: live the life you've imagined.. er det ikke lige præcis det, som jeg har gjort og skal til at gøre?

First Aid Kit - Emmylou

Denne sang skrev First Aid Kit - søskendeparret fra Sverige - for at hylde 2 af country musikkens uforglemmelige par, Johnny Cash og June Carter, Emmylou Harris og Gram Parsons..

Le højt og le ofte

This heart of mine

"But Frank put it best when he said, you can't plan on the heart. Those words keep me on my feet when I think I might just fall apart." - First Aid Kit, To A Poet