P.S. I love you

Be friendly

Bare jeg samler mit mod op fra gulvet, inden jeg pludselig står i Michigan helt mutters alene.. bare jeg dog tør sige noget først og ikke kun vente på, at andre opsøger mig.. åhh, hvor jeg håber, at jeg når at blive modig, inden de sidste 29 dage er gået.. bare jeg dog bliver modig!

Spis søde sager

Spis søde sager fra morgen til aften, så dagen ikke bliver så bitter!

Dagen jeg blev født

Det er min fødselsdag.. jeg har aldrig rigtig forstået dette begreb, din fødsels dag - dagen, du blev født! En hel dag, som er din, eller du deler den sikkert med en masse andre, som også har fødselsdag den dag.. jeg synes lidt, det er noget pjat - "det er din dag i dag" - vi bruger en hel dag KUN på at fejre dig!
Et eller andet sted ville jeg godt have fødselsdag på en ganske almindelig dag, hvor man skulle i skole og på arbejde, tanken om en hel dag, hvor man har fri og konstant er "forpligtet" til at tænke på, at nu er endnu et år gået - farvel til 15, goddag til 16 - burde det i stedet ikke, være tidspunktet man er født på døgnet, der er relevant? Jeg er født kl. 15.54, jeg ville mene, at netop dette øjeblik er relevant.. ikke til en hyldest af du blev født, men derimod relevant for dig og kun dig alene - for når viseren skifter til 15.55, så er der gået endnu et år, og minutterne efter vil muligvis give et indtryk af, hvordan dit kommende år kommer til at blive..

Tiden til min afrejse nærmer sig med hastige skridt, jeg er langt fra klar.. hverken fysisk eller psykisk! Lige nu er jeg i Tyrkiet med min kusine og min mor, vi købte en afbudsrejse, for vi var desperate efter at slippe for regnen, hvilket heldigvis lykkedes!

Jeg vil klart holde øje med klokken, når den slår 15.54.. jeg ved ikke, hvad mit år som 16-årig kommer til at bringe.. men jeg ved, at jeg vil møde det med åbne arme.. eller måske ikke.. jeg ved det ikke.. spørg mig næste år..

Ha' det skønt!

Impossible to fail

Selah Sue - This World

Før og nu

Dette er Albertes og mit værelse, som det så ud, inden vi skulle gøre det klar til de kommende elever, som starter den 5. august.. min plan var egentlig at have lagt disse billeder ud, lige da jeg kom hjem.. men som så ofte før løber tiden fra mig.. 

Værelset, som vi forlod, ses på nedenstående billeder! En af lærerne, der tjekkede rengøring, sagde således til nogen på min gang - tag jeres navneskilte ned, I bor der ikke mere! Det var omkring det tidspunkt, det gik op for mig, at nu var det slut.. Musikefterskolen i Humble var ikke længere mit hjem..

Sambaen 4 vil dog altid være mit hjem.. bare en lille smule..

Forglem mig ej..

Jeg har besluttet. Jeg vil fatte mig i korte sætninger. Det bliver bestemt en prøvelse.
Jeg er ved at pakke ud fra efterskolen. Det har nu taget mig 3 dage. Jeg bliver ganske let distraheret! Jeg ville meget heller se Awkward. En virkelig god serie. Jeg har slugt for hurtigt. Mit værelse ligner et bombet lokum. Noget i den stil. Jeg har sovet virkelig længe. Alligevel er jeg stadig træt. Jeg bebrejder Roskilde. Min mindebog. Den fra efterskolen. Skriger konstant mit navn. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke åbne den. Tanken er ikke til at bære. Mine øjne bliver med det samme våde. 
Jeg er lidt sur på mig selv. Mine indlæg lyder deprimerende. Jeg er ikke deprimeret. Blot en smule trist. Vejret hjælper bestemt ikke. Jeg tror. Det er min frygt. Min frygt. Der skriver disse indlæg. Frygten for at miste kontakten. Mine broer brænder så nemt. Ikke engang vand hjælper. Brandvæsnet kan ingenting gøre. Alt ligger på mine skuldre. Man har altid selv et valg! Hvad bliver mit valg? Hvad bliver de andres valg? Vælger de mig?  Måske. Måske ikke. Det er knald eller fald. Måske bare fald.

Everything is a miracle

First Aid Kit - Hard Beliver

Et søskendepar fra Sverige som jeg var til en virkelig skøn koncert med på Roskilde!

Quote

At høre, hvad du siger, er én ting!
At gide at huske det om to minutter er en anden! 

Love doesn't follow the rules

He smiles at me, and I suddenly am seventeen again - the year I realized love doesn't follow the rules, the year I understood that nothing is worth having so much as something unattainable. "It's not all that hard to avoid someone, when you want to," I answer coolly. "You of all people should know." - My sister's keeper

49 dage..

Jeg skypede med min værtsfamilie i dag - de er simpelthen noget af det sødeste!
Min afrejsedato er den 29 august.. jeg kan ikke rigtig realisere det.. jeg har endnu ikke forstået af efterskolen er slut, det er så forbandet underligt!
Min værtsmor fortalte mig, at vores naboer også har udveklingsstudenter.. på den ene side kommer der til at bo en pige fra Italien og en dreng fra Tyskland, og på den anden side kommer der til at bo 2 piger - hun vidste ikke hvilke lande - jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget! Det hele bliver bare bedre og bedre for hver gang, jeg snakker med dem..

At vove

At vove er at miste fodfæstet for en kort stund, ikke at vove er at miste sig selv! - Søren Kierkegaard

Roskilde Festival

Onsdag den 4 juli var jeg på vej hen til min efterskoles camp, da en pige stoppede mig. Hun fortalte, hun var fra Roskilde Street Style. Efterfølgende spurgte hun, om hun måtte tage et billede af mig.. dette billede ligger nu på hendes blog på Tumblr..

Jeg beklager meget mit "farmercut" ved fødderne - hahahaha!

http://roskildestreetstyle.tumblr.com/post/26848007881/at-roskilde-festival-2012

En regnvejrsdag i juli

Efterskolen er slut.
Roskilde er slut.
Jeg er forkølet.
Min værtsmor har fødselsdag i morgen.
Det regner.


Jeg er en lort. En rigtig stor lort.
Min stemme er næsten forsvundet.
Jeg burde pakke ud.
Min afrejsedato er næsten fastsat.
Det regner


Min mindebog er mit kæreste eje.
Jeg er træt.
Jeg har snart fødselsdag.
Min hals gør ondt.
Det regner.


- jeg har det godt

The only proof

Once, Anna walked in on me when I was at the bathroom. "Hey," I said. "Check this out." I dribbled some Jean Naté on the floor, her initials. Then I torched them. I figured she'd run screaming like a tattletale, but instead she sat right down on the edge of the bathtub. She reached for the bottle of Jean Naté, made some loopy design on the tiles, and told me to do it again.
Anna is the only proof I have that I was born into this family, instead of dropped off on the doorstep by some Bonnie and Clyde couple that ran off into the night. On the surface, we're polar opposites. Under the skin, though, we're the same: people think they know what they're getting, and they're always wrong. - My sister's keeper

Roskildeeeeeeeeeee!

Senere i dag går turen til Roskilde festival, hvor jeg skal mødes med en stor del af elever fra min efterskole - det bliver fee'!

Jeg har mailet med min værtsmor, hun er ved at dekorere mit værelse og glæder sig utrolig meget til, jeg kommer og skal bo hos dem.. efter Roskilde skal jeg skype med dem - det kommer I bestemt til at høre mere om!

Ha' det skønt og nyd livet så længe.

Den skæbnesvangre dag..

Afslutningsdagen på Humble kom, og det ikke var et kønt syn - som alle stod der og flæbbede.. jeg havde meldt mig til at holde tale for både forældre og elever - mens andre spillede og sang.. 

Søren Kierkegaard sagde engang: At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Vi har vovet ved at tage beslutningen om at tage på efterskole.. jeg kan stadig huske, hvad jeg tænkte den 4. april til kommende elevers dag: hvordan ville det kommende år blive?, ville det leve op til mine forventninger?, og hvad var mine forventninger egentlig?

Den 7. august kom den længe ventede dag endelig, og jeg tænkte: var det nu, som jeg huskede fra kommende elevers dag?, ville jeg blive gode venner med min roomie?, og hvad med alle de andre elever?

I dag den 30. juni, den skæbnesvangre dag, som man altid har vidst ville komme, tænker jeg: Hvordan skal det nu gå uden dem, jeg er kommet til at holde så meget af?, hvem vil jeg holde kontakten med?, og vil det nogensinde blive det samme igen?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, det bliver det samme igen, for hvis der bare mangler en – så vil det jo aldrig være Musikefterskolen i Humble 11/12, men derimod nogle fra årgangen 11/12..

Der vil altid være gamle elevers dag, dette vil med garanti være det største samlingspunkt, vi nogensinde får igen – f.eks. kommer Axel og jeg ikke til den kommende gamle elevers dag, men vi kommer derimod til gamle elevers dag året efter, hvor der sikkert ikke kommer lige så fra vores årgang, som der gjorde det foregående år! Vi kan ikke benægte, at det er sidste gang, vi alle er samlet her!

Da jeg startede her, tænkte jeg, at når jeg stoppede, så ville jeg være mere moden og klar til at møde verden! Det fuldstændig modsatte skete også alligevel ikke.. min pointe er, at det føles som om, jeg skal opleve verden på ny, som om vi er de her små fugleunger, der endelig skal til at flyve fra reden, fordi vi nu er klar til at få det optimale ud af verden – denne tanke virker utrolig skræmmende, vi skal væk fra vores lille boble, som jeg er kommet til at holde så meget af!

Men lige meget hvad der sker, så tror jeg nok, det skal gå i sidste ende – selvom det virker uoverskueligt lige nu..

Om lidt skal vi give slip på det øjeblik, jeg synes virkelig bare det føles som et øjeblik – selvom man siger, at et efterskole år svarer til 7 år.. og nå, vi skal give slip på dette øjeblik, bliver det blot et minde – et minde, som mange siger var det bedste år i deres liv, og hvis jeg skal være helt ærlig.. så kan jeg ikke holde denne tanke ud – for vil jeg aldrig nogensinde igen komme til at opleve et så fantastisk år som dette?

Fra starten har vi altid kunne være fælles om en ting – nemlig musikken, musikken blev måden vi kommunikerede på, da vi ikke vidste, hvad vi skulle stille op med hinanden. Det blev den, der fik os til at holde sammen og knytte bånd påtrods af generthed! Den, der gjorde, at vi valgte netop denne efterskole og mødte netop de mennesker, som sidder omkring os. Hvis der var en der greb en guitar og en anden begyndte at synge, var og er der ingen tvivl om at andre straks ville være med på den.. hvordan ville det være, hvis vi ikke reagerede sådan – hvordan havde vi så fundet sammen?

Som I med garanti ved, så bor jeg på sambaen.. og det kan til tider være ret træls, for man kan tydeligt høre og mærke, hvordan der er nogen, der slår sløs på trommerne eller skruer fuldstændig op for basforstærkeren i de underlæggende musiklokaler – men uanset hvor meget det har irriteret mig i løbet af året, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg vil komme til at savne det! Jeg vil savne, at der er en, der spiller Æblemand på klaveret i opholdsstuen, hvordan dagvagten ringer med klokken og derefter råber ”samle”, tanken om hvordan man ved, man hele tiden har mulighed for at opsøge mennesker, der typisk er få skridt fra en..

Deprimerende, som det end lyder, så har alting en ende, for hvis en ting ikke afsluttes, hvordan skal en ny så kunne begynde? Vi kan og har jo levet uden hinanden før, problemet er bare at vi ikke har lyst!

Det vigtigste vi skal huske er nok blot, at det har været et fantastisk år, og så længe man bliver ved med at gå, så skal det nok gå!