Efterskoleelev? Udvekslingsstudent? Gymnasieelev?

Hvad er jeg? Jeg er ike længere en efterskoleelev, hvilket jeg stadig ikke helt har vænet mig til. Jeg er heller ikke en udvekslingsstudent længere. Det er noget så mærkeligt! Næste skridt på vejen er vel, at starte på gymnasiet, men dette gør mig endnu ikke til en gymnasieelev. Jeg er et eller andet sted i midten af alt dette rod. Jeg flyder rundt, som en lille fisk i det store hav, der har besvær med at finde sit fodfæste efter en storm. åhh, hvor er det mærkeligt. Jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå noget. Hvad er jeg? 

Jeg kan, jeg vil, jeg tør.

Jeg kan ikke helt følge med.. jeg tror, jeg har sagt det før. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg vil eller ej. Hvad nu hvis det ikke lykkedes? Hvad nu hvis det bare havner et eller andet ligegyldigt sted? Hvad nu hvis det er for åndssvagt? Mest af alt handler det nok bare om mod. Mod til at gøre noget jeg har tænkt på længe. Måske endda mod til at dumme mig og fejle. Måske bliver det bedre med tiden. Måske gør det ikke. Jeg finder ikke ud af det, med mindre jeg tager mod til at kaste mig ud på ukendt grund. Ud hvor der ikke er noget stabilt fodfæste.
Jeg har aldrig tænkt meget over, hvad andre mener eller mente om mig.. men det sidste år er det i den grad taget til. Tanken om at miste folk, jeg holder af, eller blive til grin på grund af denne lidt slørede men klare vej, er en ukendt følelse. En følelse, jeg bestemt ikke bryder mig om. Jeg ville gerne være den foruden. Måske hører den med til beslutningen. Måske er den grunden til mit manglende mod. Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg bare skal kaste mig ud i det. Det værste, der kan ske, er det slår fejl, og det er der bestemt ikke noget galt i! Jeg tror snart at samtalen i mit hoved slutter. Jeg håber, modet vinder. Jeg tror, modet vinder. Jeg ved, modet vinder - for jeg kan, jeg vil, og jeg tør!

Brave - Sara Bareilles

From Paris with love

The lovers bridge.

Den katolske kirke, der er placeret på Paris' højeste sted.

En sidegade med caféliv.

Louvre museet.

Eiffeltårnet.

Hængelåse på the lovers bridge.

Paint

Denne Youtuber er intet mindre end talentfuld!

After Ever After - Paint

Cup song extreme - Paint

Harry Potter in 99 seconds - Paint

Paris

I mandags kom jeg hjem fra Paris, som virkelig er en smuk by! Den er dog forfærdelig varm om sommeren.. jeg er bestemt ikke bygget til varme! 

Jeg må snart til at indrømme overfor mig selv, at jeg har forsømt min blog en del, efter jeg er kommet tilbage til Danmark.. hvilket jeg ikke er stolt af. 

Jeg var i Paris i 3 dage og nåede at få en okay fornemmelse af byen.. jeg kunne dog godt tænke mig at komme tilbage der til, engang når vejret er køligere! Forresten blev jeg interviewet til fransk tv, hvor de spurgte mig, vad jeg bedst kunne lide ved byen, hvortil jeg vist svarede at den var smuk men gerne måtte være en smule koldere.. jeg tog bestemt flere billeder, end dem nedenfor, de kan ses engang i morgen. Enjoy! 

Paris er en meget smuk by!

Nej tak

Jeg spiste min første burger i 10 måneder på Roskilde! Jeg formåede derfor slet ikke at spise en burger, mens jeg var i USA.. nogle - de fleste - mener, det er for åndssvagt, da det er burgerens hjemland.. andre tror ikke på mig, mens en lille del - mest voksne - er imponerede! Måske hjalp det lidt at min værtsmor var en glutenfri veganer.. men også kun måske.

Jeg er permanent træt. Kan man overhovedet være permanent træt? Hedder det kronisk træt? Ej, det gør det nok ikke.. jeg er nok bare træt. Konstant. Med intet håb om en lysere fremtid. I forhold til at blive frisk. Jeg kunne sove 24 timer i et stræk.. eller måske ikke. Jeg er bare træt. Konstant. Alt for træt til det kan være godt for noget. Overhovedet.

Everybody is a genius.

But if you judge a fish by its ability to climb a tree. 

It will live its whole life believing that it is stupid. 

- Albert Einstein

Kan tiden flyve?

Tiden flyver. Det synes jeg virkelig, den gør. Det føles som om, der er sket SÅ mange ting, siden jeg er kommet hjem.. men når jeg så tænker over, hvad der rent faktisk er sket.. er det egentlig ikke særlig meget. Roskilde var for fedt. Jeg så næsten ALLE fra min efterskole. Det var virkelig skønt. Jeg mødte de nye - eller nu gamle - humbler, som bestemt ikke er så slemme, som man forventer. Jeg skal til Paris om en uge, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til! Jeg starter på gymnasiet den 12 august og kostskolen den 11 august. Det er lige rundt om hjørnet. Tiden flyver. Det synes jeg virkelig, den gør. Det føles som om, jeg ikke helt har haft tid til at trække vejret ordenligt, siden jeg er kommet hjem. Der er hele tiden en eller anden ting, der skal gøres, før jeg føler, jeg har mulighed for egentlig bare at lave ingenting. Disse ting er typisk små, men de føles bare meget større, end de er. Det er en mærkelig følelse. De første dage, efter min hjemkomst, havde jeg det som om, jeg var ved at drukne. Drukne i de ting, som jeg følte behøvede at blive ordnet, før jeg skulle på Roskilde. Tiden flyver. Det synes jeg virkelig, den gør.

Lærke og jeg få dage efter, jeg betrådte den danske jord.

Efter jeg havde set Lærke, tog jeg til min kusine, 

som blev student torsdag inden Roskilde.

Dette band, vil jeg mene, gav den fedeste koncert - som jeg så - på Roskilde.

Jeg lå i kø til pitten i 3 en halv time, hvorefter jeg havnede på aller forreste række. 

I den sidste sang hoppede Nanna - forsangeren - ned fra scenen og løb forbi alle på forreste række, der formåede at røre hende, hvorefter hun delte vin med en tilskuer og gav vand til andre i pitten. 

Dette fantastiske islandske band hedder Of Monsters and Men.

De er meste kendt for denne sang, men det er langt fra deres eneste fantastiske sang!