Alenetid?

Enden er nær! Jeg kan ikke rigtig forholde mig til det! Jeg har fået sommerferie og har efterhånden haft det i en uge. Mine forældre kom for 2 dage siden og irriterer mig noget så grusomt.. deres uvidenhed og konstante spørgsmål driver mig til vanvid. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige andet end, at jeg glæder mig til at kunne trække mig lidt væk fra det hele, få noget ro og styr på mine mange tanker, der i disse dage arbejder på højtryk! Jeg har brug for alenetid. Masser af alenetid. Giv mig noget alenetid.

Give 'em food

Jeg er blevet lidt besat af denne hjemmeside - http://freerice.com - hvilket der egentlig ikke er noget galt med, eftersom den donerer gratis ris til fattige lande, udfra spørgsmål du besvarer. Jeg har 4 skoledage tilbage og derfor ikke så meget af lave i mine klasser. Min skole har blockeret så mange sider på nettet, at det er en af de eneste hjemmesider, man rent faktisk kan åbne! Personligt synes jeg, det er lidt træls, men når jeg, i stedet for at bruge tid på at stirre tomt ud i luften, kan donere ris til mennesker, der har brug for det, synes jeg, det er okay! 

3000 grains of rice! Wuhu.

Giv mig tid. Giv mig ord. Giv mig fred.

Det er 30 grader udenfor. Michigan kender åbenbart ikke til forår, da vi gik lige fra sne til 25 grader. Jeg er syg. Jeg er forkølet. Jeg har forstrukket en lårmuskel, og jeg kan ikke rigtig forholde mig til, at det er i morgen at de sidste 5 dage af min skolegang i USA starter. Jeg er i Danmark om præcis en måned. Mine forældre og Marius kommer om 10 dage. Jeg har eksamener på torsdag og fredag. Jeg har fodboldtræning hver dag efter skole. Vores sidste kamp er på tirsdag. Jeg er lige kommet hjem fra min anden sidste celloundervisning. Det hele lakker mod en ende, og alligevel er det som om, min hjerne ikke helt kan følge med. Jeg glæder mig så utrolig meget til at se alle mine venner, familie og bare i det hele taget Danmark igen, at det ikke helt er gået op for mig, at jeg også kommer til at sige farvel. Farvel til et helt kapitel i mit liv, der nu er overstået. En drøm, som jeg har haft siden, jeg var 12, er ikke længere en drøm men er i stedet blevet et minde. Et minde om et år, det har været så anderledes og udfordrende.. åhh, hvor er det mærkeligt! Jeg kan ikke beskrive det på nogen anden måde. Jeg bliver konstant spurgt, hvordan jeg har det med at min familie snart kommer, eller hvordan jeg har det med at skulle tilbage til Danmark snart. Jeg svarer altid på den samme lidt forvirrede måde, jeg glæder mig, men det er mærkeligt!

8 dage er ingenting!

Jeg sover mindre og mindre. Jeg laver færre og færre lektier. Jeg pjækker mere og mere. Hvordan kan jeg lade være? Der er kun 8 skoledage tilbage. Jeg er snart i Danmark! Jeg er snart i DANMARK! Danmark, Danmark, Danmark!

Dare to dream!

The ones

who are 

crazy

enough to

think they 

can change 

the world, 

are the 

ones that

do! 

It's a beautiful day

Prom var i lørdags, og åhh hvor var det en anderledes og interessant oplevelse! Jeg synes, at sangen beskriver både vejret og humøret, vi var i, da disse billeder blev taget!

Michael Buble - It's a beautiful day

Falsk negle.. åhh det gjorde ondt! 

Ale, Ludo og jeg.

På vej til Outback (restauranten).

Ale og jeg.

Ale, Ludo, David og jeg.

Ale og jeg. Min værtsfar i baggrunden.

 David, Franzi (Tyskland), Ludo, Becci (Tyskland), Ale og jeg.

Alysiah (fra mit fodboldhold) og jeg.

Ale, Ludo, David og jeg.

Hoodie Allen

Jeg er blevet en smule besat af denne rappers beat og comebacks! Han er den eneste kunstner, der bliver spillet for fuld udblæsning på mit værelse for tiden. Man kan dog ikke sige min værtsfamilie sætter pris på hans sprog og måde at udtrykke sig på, men dygtig det er han!

Hoodie Allen - No interruption

Seize the day!

How do you know what a dream is, if you've never have accomplished one?
How do you know what an adventure is, if you never took part in one?
How do you know what loneliness is, if you've never lived in a place without someone you know?
How do you know what multicultural is, if you've never experienced another culture? 
How do you know what tolerance is, if you've never had to pull yourself together to get use to something different?
How do you know what independence is, if you've never had the chance to decide something by yourself?
How do you know what it means to grow up, if you've never tried to take a new course that was very different from what you were use to?
How do you know what it is like to miss someone, if you've never wanted to hug somebody but couldn't because they were too far away?
How do you know what distance is, if you've never looked at a map and thought " I am so far from home"?

How do you know what patriotism is, if you've never shouted ”I love my country” holding the country’s flag in your hands?

How do you know what an opportunity is, if you've never decided to go with the flow while you had the chance?

How do you know what pride is, if you've never realized how much you have accomplished?

How do you know what it means to seize the day is, if you've never felt like the time was running ahead of you?

How do you know what borders are, if you've never crossed yours to see what there was on the other side?

How do you know what imagination is, if you've never played a scene in your head that wasn't real?

How do you know the world, if you have never experienced it with you own eyes?  

Let's be criminals!

Denne morgen var en oplevelse! Et godt grin! En fornøjelse! Callan, som normalt giver mig et lift til skole, hentede mig i dag til tiden, hvilket er usædvanligt. Hun fortalte mig hurtigt, at vi blev nødt til at stoppe ved det nærmeste supermarkedet, da hun skulle have lavet æblemos til et projekt i fransk men ikke havde fået det gjort. Vi nåede frem til Meijer, supermarkedet, hun tog et skarpt sving og ledte forgæves efter en parkeringsplads tæt på indgangen. Hun endte med at parkere på en handicapplads. Inden jeg fik registeret, hvad der foregik, var hun på vej ud af bilen, mens hun mumlede noget om, at jeg bare skulle sige, min mormor havde glemt at putte handicapskiltet op. Callan forsvandt ind i butikken, og der sad jeg helt alene og så de værst tænkelige situationer for mig. De fleste førte til jeg blev anholdt! Eftersom jeg så flere og flere ansatte udenfor butikken, begyndte jeg at tænke på andre måde at komme ud af denne situation på. Da jeg endelig besluttede mig for, at den bedste løsning nok ville være at snakke dansk, kom Callan løbende ud af butikken med et kæmpe glas æblemos! Vi nåede frem til skolen få minutter forsent. Callan åbnede døren til bagsæddet, hvor hun fandt en plastikbøtte, en gryde, et æble, kanel og nogle få andre ting. Hun læssede alle disse ting af i min favn, mens vi småløb mod indgangen. Hun fortalte, at hun i fransk skulle fortælle, hvordan hun havde lavet æblemosen og derfor havde brug for tingene, som jeg bar. Da vi nåede frem til hendes klasse, åbnede jeg døren,  mens jeg gav hende gryden, plastikbøtten, æblet og kanelbeholderen. Hun trådte over dørtrinet til klassen og straks efter, tabte hun kanelbeholderen på gulvet. Jeg hørte hende blot sige OH NO! før jeg skyndte mig videre til min klasse.

Hvorfor?

Der er så meget, jeg ikke forstår! Hvorfor træffer folk de valg, som de gør. Hvorfor vælger folk at holde så vigtige ting skjult. Hvorfor er alting ikke indlysende og lige til? Det er som om, jeg får flere og flere spørgsmål jo ældre, jeg bliver.. jeg troede, jeg ville få flere svar!

It feels like
a thousand exclamation points
in my heart 
and one big question mark 
constantly, 
constantly, 
constantly 
on my mind!