50 reasons why I'm a feminist

feminism

Warm Water - Banks

What's the point of choosing your own profession when people keep telling you what you can and cannot do?

My future

Øv

Jeg havde det hele planlagt. Alt var under kontrol. Nej, hvis alt havde været under kontrol, ville jeg ikke være i denne situation. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg troede, jeg kunne have en indflydelse. Jeg troede, jeg havde noget at skulle have sagt. Jeg troede, jeg kunne få en indflydelse på mit eget liv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Alt er gråt. jeg kan ikke lide det. Alt hvad jeg har drømt om vil forblive en drøm. Min chancer for at gøre dem til virkelighed er i bund. Det er ikke længere en realistisk fremtid for mig. Jeg ville ønske, jeg havde et andet valg. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget for at ændre det. Jeg ville ønske, jeg ikke behøvede en uddannelse.

Fate is calling

I don't understand how we can keep meeting like this. During such strange hours of the night. What is the possibility of this happening several times? I don't think it is very big at all.
I was thinking or maybe even hoping that it was just a coincidence but now I know there must be more to it.. How can this happen so often.. How come it happens just when I stop thinking about you.. Could it be fate or is it just sheer blind luck?

Reunited in Florence

I efterårsferien besøgte jeg Ludo i Firenze sammen med Franzi. Jeg har endelig taget med tid til at redigere en lille film, fra det vi oplevede.

Our Generation

Our generation will be known for nothing.
Never will anybody say,
we were the peak of mankind.
That is wrong, the truth is
our generation was a failure.
Thinking that
we actually succeeded 
is a waste. And we know
living only for money and power 
is the way to go.
Being loving, respectful, and kind
is a dumb thing to do.
Forgetting about that time
will not be easy, but we will try.
Changing our world for the better
is something we never did.
Giving up
was how we handled our problems.
Working hard
was a joke.
We knew that
people thought we couldn't come back.
That might be true,
unless we turn things around 
(Read from bottom to top now)

By Jordan Nichols Grade 8 on the Millennial generation

Berlin 2014

I januar var jeg i Berlin med min klasse i 3 dage. Efterfølgende klippede og redigerede jeg denne film til minde om vores tur.

Sometimes you meet someone, and it's so clear that the two of you, on some level belong together. As lovers, or as friends, or as family, or as something entirely different. You just work, whether you understand one another or you're in love or you're partners in crime. You meet these people throughout your life, out of nowhere, under the strangest circumstances, and they help you feel alive. I don't know if that makes me believe in coincidence, or fate, or sheer blind luck but it definitely makes me believe in something.

I got a tattoo

The idea of getting a tattoo has - ever since I can remember - been so right to me. The thought that something can stay on you permanently - when everything else in your life is changing constantly - is beautiful to me. You'll see it change and fade the older it gets. The older you get. It will have seen so many important - both happy and sad - events in your life. Or it might even be a memory of something that's important to you. It will have seen you change and become the person you are. The ink will spread in your pores and the tattoo might not even look like it did, when you first got it. It's of proof that it has lived. That you have lived. It will grow old with you. One might say it's the wallflower of your life. And if that's not beautiful I don't know what is.

Muligheder er trusler?

Vi har kunstnerisk dag, og det er nok noget af det mest kedelige, jeg længe har oplevet. Så i stedet har jeg besluttet mig for at pjække - selvom mit fravær bestemt ikke kan tåle det - for at lave afleveringer.. hvor ynkelig har man lov at være?
Jeg sad mit i at skulle redegøre for samfundsforandringerne fra det traditionelle - til det moderne samfund, da der er noget i min samfNU bog, der rent faktisk fanger min opmærksomhed..

Vi er gået fra pligt-kultur til lyst-kultur. De mange muligheder er samtidig en trussel. Da valget er vores eget, er udfaldet af vores liv dermed også blevet vores eget ansvar. Vi er selv skyld i manglende succes og lykke. Presset forstørres af, at valgene langtfra er så frie, som de umiddelbart fremstår. 

Hvordan skal man kunne vide om man vælger det rigtige for en selv? Jeg aner ikke, hvad jeg vil. Jeg ved, jeg ikke gider gå i skole, men det får mig ikke til at komme frem til en yderligere konklusion på problemet. Hvis ikke man går i skole, kan man ikke få en uddannelse, og hvis man ikke har nogen uddannelse, kan man ikke få et arbejde. Er det ikke sådan, det går? Er det ikke det regeringen prøver at fortælle os ved at tvinge os, så hurtigt som muligt gennem uddannelses systemet, så vi kan komme ud på arbejdsmarkedet - hvor det alligevel bliver sværere og sværere at finde et arbejde - så vi kan tjene penge til samfundet?
Jeg forstår det ikke. Det gør jeg virkelig ikke.
Vil man ikke hellere ansætte en, der har livserfaring, som har rejst og derfor oplevet forskellige kulture etc., fremfor en der har siddet på skolebænken hele sit liv?

Måske har jeg startet en slåskamp på dansegulvet.. nej, jeg har startet en slåskamp på dansegulvet.. ja, det har jeg

Dear Karma.. I have a list of people you missed

Slam poems

Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg ville blive en smule besat af slam poems.. men dette utrolige slam poem og denne pige har bestemt åbnet mine øjne for en ny verden. 

Hendes inspiration til dette slam poem, fik hun efter at have set Nash Griers youtube video - What guys look for in girls - som har fået rigtig meget kritik i forhold til hans udtalelser i videoen. 

Savannah Brown - A Slam Poem 

RE: what guys look for in girls

Do you know me?

Kan det virkelig være rigtigt, at vi skal lyve, før vi føler, vi kan få det, vi gerne vil? Jeg håber ikke, det er tilfældet.. men jo mere jeg tænker over det, jo mere går det op for mig, at det er tilfældet. Det er nemmere, hvis vi ikke siger sandheden, for så har vi ikke noget at miste. Vi risikerer ikke, at folk dømmer os, og vi kan være lige præcis den, vi ikke tør være største delen af vores liv. Jeg håber ikke, dette er tilfældet, men hvis jeg skal være helt ærlig, er det tilfældet. Vi vil være en anden og mere spændende person, så vi er mere interessante og ikke keder nogen - slet ikke os selv - med vores oplevelser eller historier. Hvorfor er det vi ikke er modig nok til bare at springe ud i det og være den person, som vi ønsker at være, hele tiden? Er vi bange for, hvad folk tænker? Vi ved jo i forvejen ikke, hvad de tænker om det, vi finder på for at være mere interessante, så vi kan jo lige så godt sige sandheden, kan vi ikke? 

Sebastian Lind - Fake