Lugten af hygge!

Man skulle tro, at det bliver nemmere med tiden. Bliver nemmere at høre om alle ens efterskolevenner, der mødes og har det fantastisk! Man skulle tro, det bliver nemmere. Men også  kun tro. Uanset hvor mange gange jeg fortæller mig selv, I mødes jo bare, når du kommer hjem.. hjælper det ikke.. for jeg vil jo mødes med dem nu - gerne så hurtigst som muligt - jeg vil have Humble-kram, jeg vil vide, at alt er okay, at alle har det godt, selvom vi ikke længere er samlet, og selvom det aldrig mere vil blive det samme igen!
Jeg har flere gange overvejet at tage hjem - bare et hurtigt lille smut - besøge mine venner, give dem en masse kram, fortælle dem hvor meget jeg holder at dem, og hvor meget det betyder for mig, at vi trods de mange kilometers afstand stadig har formået at holde kontakten! Men så banker virkeligheden på. En virkelighed, som jeg helst vil være foruden, i denne perfekte begivenhed eller måske endda kærlighedshistorie.. Virkeligheden banker og banker, og til sidst bliver det for svært at holde den på afstand, for jeg ved jo godt, at hvis jeg tager hjem, kan jeg ikke kommer tilbage, og hvis jeg ikke kan komme tilbage, hvad kan jeg så?

Be weird. Be random. Be who you are. 
Because you will never know, who would love the person you hide.