Definitionen af venner.. hvad betyder venner egentlig? - kan en ven være en, man kun har mødt få gange eller måske kun har skrevet med? Eller er en ven en, der kan fornemme, hvordan du har det?
De fleste mennesker i Danmark eller rettere sagt i verden har alle en forskellig opfattelse af begrebet venner.. nogle mener en ven, er en, man blot skal have mødt en gang. Mens andre helst skal have kendt personen i en længere periode før, personen betegnes som en ven! Facebook er i så fald et relevant eksempel, for hvis jeg har omkring 300 venner, hvor mange af dem er det så egentlig, jeg ser ofte eller i det mindste holder kontakten med, når jeg ikke er på Facebook?
På efterskoler kender alle hinanden, alle kender selvfølgelig ikke hinanden lige godt, men man ved en del om hinanden udover ens navn..
Jeg er blandt venner, det er jeg ikke i tvivl om! Mine venner på Facebook eller fra min gamle skole er ikke længere lige så vigtige for mig.. det er nu blevet andre mennesker, som på under et år har formået at ramme noget i mig, som ingen før har gjort, som bliver svært at give slip på! Jeg vil blot sige, at det nok aldrig bliver det samme igen, efter dette år er gået.. men dem der er blevet dem, der betyder mest for mig, er jeg ikke i tvivl om nok skal blive ved med at være mine venner - så længe vi alle ønsker det! Jeg er i den grad blandt venner!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar