Interstudies

Jeg må nok indrømme, at jeg har været lidt længe om at forklare, hvad meningen med denne blog handler om.. eller hvad man nu kalder det..
Lige nu går jeg på efterskole på Langeland, min efterskole hedder Musikefterskolen i Humble, pga. navnet er det nemt at gætte, at det selvfølgelig er en musikefterskole! Året er ved at være slut, og jeg kan slet ikke bære tanken om det.. de nye elever skal starte den 5. august, og det er mærkeligt at tænke på, at det ikke bliver ved med at være min årgangs skole.. tiden kommer med hastige skridt, og i sidste ende tror jeg, at jeg er klar til at stoppe, når det bliver den 30. juni..
Alt bliver lige pludselig så virkeligt, jeg er snart 16 år gammel, og af en eller anden grund har jeg ikke lyst til at blive ældre.. jeg kan godt lide at være 15 år.. 16 år, jeg kan ikke engang selv følge med, jeg synes, det var i går, jeg var 6 år, og min største bekymring var den hudafskrabning, jeg netop havde fået på knæet.. hvor blev den tid af?.. 
I sommerferien mellem 6. og 7. kl. var jeg på sprogrejse i en lille by, ved navn Framlingham.. pga af denne oplevelse blev jeg klar over.. at jeg inderligt ønskede en større oplevelse i samme dur, og udfra denne tanke blev drømmen om High School skabt! Jeg havde aldrig forventet, at denne drøm ville blive opfyldt.. men heldigvis kunne  min Morfar gøre drømmen til virkelighed..
Jeg skrev en ansøgning til Interstudies i August.. jeg kender endnu ikke noget til min kommende værtsfamilie, jeg ved derimod, at jeg kommer til at befinde mig et sted i Øststaterne.. 

Tilføj billedtekst

For at komme tilbage på sporet, kan jeg fortælle, at denne blog, som så mange andre, er ment, som hjælp til at venner og familie kan følge med i, hvad jeg går og laver i USA.. andre er selvfølgelig også velkomne til at læse om mit knap så spændende liv.. der forhåbentlig kommer til at tage en ukendt drejning, som derved kommer til at resulterer i et mere interessant udfald! Dog mener jeg, det er vigtig, at man ikke suger alle historier til sig med hud og hår.. da der jo ofte er gloriefiserede udgaver, da det heldigvis er det positive, man husker bedst! 
Der er minimum 2 måned, til jeg skal afsted, det er virkelig svært at forholde sig til.. for mig er det stadig, som om drømmen ikke kommer til at ske, som om jeg stadig sidder hjemme på mit værelse og tæller hvor mange dage, der er til i håb om, at tiden vil gå hurtigere for hver gang, jeg starter forfra..