Labor Day var i mandags, vi brugte formiddagen på en begivenhed, der hedder "Walk The Bridge", som jeg snarest skriver et indlæg om! Jeg har bare brug for at komme af med en meget amerikansk oplevelse, jeg havde Labor Day evening..
Jeg har sikkert sagt det før, men jeg er blevet venner med 2 udvekslingsstudenter, der hedder David (fra Tyskland) og Ludo (oprindeligt Ludovika fra Italien).. deres værts mor hedder Colleen, og hun er også min områderepræsentant! Vi var blevet inviteret til middag hos dem, min værtsfamilie og jeg tog gladelig i mod dette tilbud.. da Colleen er venner med min værtsfamilie. Allie, min værts mors niece, og hendes søn på 4 måneder Frankie var også med. Alt var godt og hyggeligt, da vi kom derhen.. maden var en smule forsinket, så vi skulle vente lidt, før vi kunne sætte os til bords! Da vi alle havde fået mad på tallerkenen og sat os, tog jeg mit bestik op, puttede noget mad på min gaffel, men i det øjeblik gaffelen nåede op til min mund, spurgte Colleen: is there somebody who would like to say a prayer.. jeg kunne ikke tro mine egne ører.. jeg valgte dog alligevel at sænke gaffelen fra min mund, for derefter at lægge mit bestik på tallerkenen. Hendes mand Arnold - som udseende mæssigt lignede Einstein, og han var bestemt også lige så forvirret - rømmede sagde, og begyndte at snakke om, hvor god Gud var.. næsten alle omkring bordet lukkede øjenen og foldede hænderne - jeg kunne ikke tro mine egne øjne, og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at begynde at grine! Jeg kigge rundt, men ingen var til at få øjenkontakt med.. Ludo (udtales Luda) havde ikke lukkede øjne, men hun smilede - jeg tror også, at dette var en speciel oplevelse for hende til trods for, at hun på daværende tidspunkt havde været der i 6 dage. David kæmpede bestemt også for at holde latteren tilbage.. jeg tror dog, at jeg var den, der havde mest på spil, de havde jo trods alt prøvet det nogle gange før!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar