Some people dance in the rain! Others just get wet..

mandag den 24. december 2012

Juleaftensdag

Det er den 24. december, og mest af alt ville jeg ønske, jeg var hjemme i lille Danmark.. jeg drømte det forleden nat!
Alt er så anderledes, julen er den 25 i stedet for den 24, vores juletræ er kunstigt og julepynt består af lys på træer i forskellige farver. Jeg tror ikke helt, det er gået op for mig, at det netop i dag er juleaftensdag - åhh, hvor ville jeg gerne kunne springe både juleaften og nytårsaften over! En masse forskellige mennesker bliver ved med at fortælle mig, at jeg for altid vil huske netop disse 2 aftener, som er anderledes, end hvad jeg hidtil har været vant til!
Det gør det bestemt ikke nemmere at min værtsmors far døde i går, han var 82, og de vidste godt, at det ikke ville vare så meget længere før det skete.. men hun tag det bestemt godt på trods af hendes søskende ikke ligefrem er til megen hjælp - de lukker sig i stedet inde i deres egne små verdener.
Jeg tror nu nok, at alt skal gå i sidste ende mht jul og nytår, men tanken er bare en smule uoverskuelig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på familie og venner, som ikke er i den samme situation som mig, og hvor meget jeg ville ønske, bare i 14 dage, at bytte plads med dem..
Søde hilsner og billeder på facebook gør det bestemt ikke nemmere, men samtidig ville jeg jo heller ikke være foruden!

Min bror og mine 2 kusiner.

Julepynt - et lilla juletræ med lys..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar