Jeg skal tilbage til Danmark i morgen! Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg kan slet ikke forholde mig til det. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg vil reagere! Jeg glæder mig noget så inderligt! Jeg glæder mig til at se, opleve og vel i det hele taget bare leve i Danmark igen.. men nå mine tanker er allerbedst omkring min hjemkomst, kommer frygten.. frygten om, at jeg har forandret mig for meget, så mine venner ikke kan holde mig ud! Jeg frygter også, at jeg kommer til at snakke så meget om mit ophold, at mine venner mister interessen for mig, eller de ikke behøver eller har brug for mig i deres hverdag mere! Mest af alt frygter jeg, at de har glemt mig. Glemt, hvem jeg engang var. Hvem vi engang var. Glemt, hvorfor vi holdte sammen. Hvorfor vi var venner! Tanken, om alt dette, er ubærlig.. så ubærlig, at jeg som regel slår den ud af hovedet, før den overhovedet er nået ind. Hvis denne tanke viser sig at blive til virkelighed - hvilket er min værste frygt nogensinde - ved jeg ikke, hvordan min reaktion vil være.. jeg tør ikke tænke på det! Før du tager afsted på udveksling, koncentrerer du dig ikke særlig meget om følgerne efter din hjemrejse. Du tænker blot på savnet af venner og familie, og om de mennesker, du nu skal til at møde, vil kunne lide dig og kan være en 'erstatning' for dine venner og familie i de 10 måneder, du er bortrejst. Uanset hvad vil det være svært for nye mennesker at erstatte de særlige - unikke - mennesker du har mødt gennem din opvækst, og som er forblevet venner eller familie.
Jeg ved ikke helt, om jeg giver nogen mening, men jeg håber det.
Man kan nemt ende med at have for høje forventninger til alt det, der foregår omkring en, hvilket for det meste ender med skuffelse. Jeg var skuffet i starten af mit ophold. Skuffet på trods af jeg troede, at jeg ikke havde nogen forventning. Problemet var og er, at vi får så mange forskellige indtryk fra film, bøger og tv-serier, pga. det samfund vi lever i, og selvfølgelig gør vi det! Det ville være mærkeligt, hvis vi var immune overfor det. Jeg mener blot, man bør tanker over disse ting, før man begiver sig ud på rejse, der udfordrer en på så mange forskellige måder, som et udvekslingsophold gør!
Alt starter ikke nemt og smertefrit, og derfor er det også vigtigt at have en fornemmelse for, hvad man begiver sig ud i, før man gør det! Efterhånden som tiden gik, og det gik op for mig, at livet her blot er en anderledes dagligdag. Blev jeg mere tilfreds og mere klar på, hvad der foregik omkring mig! Hvilket resulterede i et mere vellykket ophold. Hvor jeg endte op med at få en masse gode venner fra hele verden og en anden og anderledes familie i et andet land.. det har endnu ikke været svært for mig at sige farvel til dette lille nye liv, jeg tror måske, det er fordi, jeg glæder mig så fandens meget til at komme hjem til Danmark. Danmark, mit hjem.
Frygten, for at jeg mister mine venner, forsvinder nok ikke foreløbig.. men jeg håber, den vil tage sin afstand, når jeg lander onsdag morgen! Uanset hvad har jeg hverken glemt, har planer om at glemme eller har lyst til at miste kontakten med mine venner, og forhåbentlig vil de ikke synes, jeg er alt for kedelig eller har forandret mig alt for meget!
Jeg er også bange for, jeg ikke kan kende mig selv eller måske endda ikke kan lide mig selv.. åhh, det tør jeg slet ikke tænke på eller forholde mig til!
Lad os blot aftale, dig og mig, at under alle omstændigheder, skal alt nok blive okay.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar