Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor folk er på vej hen og hvorfor, når jeg sidder i toget. Jeg tror, dette bunder i, at jeg de seneste par gange har taget S-tog E mod Hillerød med de mærkeligste ting på de mærkeligste tidspunkter.. ting som bøjler en søndag eftermiddag, klirrende alkohol en torsdag formiddag, etc.
I torsdags kom jeg slæbende med en kuffert på vej hjem fra lufthavnen - hvor jeg havde sagt farvel til min værtsfamilie - jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad folk mon tænkte om mig og min grund til at være i metroen og derefter S-toget på denne dag og dette tidspunkt. Tænkte de, at jeg netop var kommet hjem fra en ferie i udlandet, et besøg hos venner eller familie i Danmark, eller måske hvorfor jeg ikke var i skole på en torsdag omkring kl 12?
Det lyder utrolig spøjst, men jeg synes, det er lidt spændende, hvorfor folk er der, hvor de er på præcis det tidspunkt, de er der.. hvorfor ser eller møder lige præcis de mennesker, som man gør. Ville det hele have været anderledes, hvis jeg eller de var kommet senere eller måske endda ikke havde nået toget.
Jeg har svært ved at kunne forholde mig til dette, men samtidig synes jeg, det er utrolig fascinerende.. et eller andet sted håber jeg også, at jeg ikke er den eneste, der har en lidt fjollet og anderledes tankegang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar