Some people dance in the rain! Others just get wet..

tirsdag den 26. november 2013

Kære skønne Humble

Jeg besøgte min efterskole i søndags.. det var første gang, jeg var der efter, jeg stoppede for 2 år siden.. det var så mærkeligt og hyggeligt på samme tid! Jeg var der med Rosa. Det var så hyggeligt og rart. Jeg så mit værelse. Mit værelse, der lignede sig selv, selvom det var nogle helt andre, der bor der nu. Alberte - min roomie - var ikke med.. jeg ville ønske, hun havde været der ved min side, så vi sammen kunne smile og måske græde lidt af savn over den anderledes situation, som det er at være gammel elev. Jeg er dog ikke ked af det mere. Jeg er ikke ked af, at min tid på Musikefterskolen i Humble er forbi. Jeg er stolt og lykkelig over, at jeg fik en chance for at gå på en så fantastisk efterskole, der har givet mig så utrolig meget. Jeg bliver så stolt og glad på de nuværende elevers vegne. De kommer til at få det så skønt. De kommer til at få oplevelser for livet. De vil aldrig nogensinde glemme de mennesker, der havde en indflydelse på deres efterskoleophold. De vil aldrig nogensinde glemme, hvordan efterskolen udviklede dem på så mange punkter! Jeg er ikke den samme person, som efterskolen hjalp mig til at blive.. til tider synes jeg, det er en smule trist, for jeg kunne virkelig godt lide den version af mig selv. Det er nok på tide at give slip på tanken om, at jeg bliver den person igen.. jeg bliver nødt til at give slip på efterskole-Klara og række hånden frem mod en ukendt men forhåbentlig okay gymnasie-Klara. Åhh Humble! Længe leve Humble! 

Every second feeling trapped in the world 
I want to leave 
Got me turning away from the person 
that I used to be 
Freja Kirk - Forever

Ingen kommentarer:

Send en kommentar