Jeg var hjemme fra efterskolen i weekenden.. min bror skulle holde ungdomsfest, så vores hus var, fredag, fyldt med familie, hvor det derefter lørdag også blev fyldt med venner!
Vi snakkede en del om min værts familie. I starten var det fint nok, men efterhånden som snakken bredte sig, kunne jeg mærke, jeg blev mere og mere ked af det - til sidst kunne jeg ikke holde tårerne tilbage..
Det var i dette øjeblik, det gik op for mig, hvor bange jeg er! jeg mailer med min værts familie, og jo flere mails vi sender til hinanden, jo sødere virker de.. men det ændrer ikke på noget, min drøm er så tæt på virkeligheden, som den nogensinde har været før.. jeg kan simpelthen ikke rumme det.. uanset hvor nødigt jeg vil indrømme det, så har jeg fået virkelig kolde fødder - men ville det ikke også være mærkeligt, hvis jeg ikke havde disse tanker og følelser omkring det?
Jeg skal op i mundtlig engelsk på fredag, og jeg frygter det virkelig.. normalt ville det ikke være noget, jeg tænkte over - det ville være klaret hurtigt og smertefrit.. men nu er det anderledes.. alt er anderledes.. jeg skal væk fra vores lige hyggelig boble, som vi så fint har formået at bygge sammen på efterskolen, jeg skal opleve verden på ny, se den på en helt anden måde end jeg hidtil har gjort! Jeg er så fandens bange..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar