Some people dance in the rain! Others just get wet..

fredag den 15. juni 2012

Surrealisme - så det på ingen måde er til at forstå

Jeg fik min værtsfamilie i går, jeg kan slet ikke forstå det..
Kl. var 22.45, og der var kun et kvarter til efterskolens net lukkede, jeg sad og børstede tænder, da jeg tilfældigvis tjekkede min mail (en begivenhed, der sjældent finder sted). I emnefeltet stod der: Interstudies - Din placering i USA, som sagt, var jeg ved at børste tænder, så da jeg læste denne linie, var jeg virkelig tæt på at blive kvalt i min tandpasta og mit spyt.. jeg løb ud på badeværelset, kastede min tandbørste ind på min hylder, for derefter at løbe ind på værelset, hvor jeg råbte: Alberte! Jeg har fået en mail, jeg tror, jeg har fået en værtsfamilie.. Hvortil Alberte svarede, samtidig med hun kom styrtende ned fra hemsen: Er det rigtigt? Åben dog mailen! Hvorfor åbner du den ikke? Et øjeblik overvejede jeg, om jeg skulle gøre det.. jeg var bange for, hvad den indholdte.. om denne uskyldige mail virkelig ville indeholder en værtsfamilie, eller blot en kommentar om, at Interstudies fortsat arbejdede på, at finde mig nogen, der ville have mig boende i 10 måneder - det er jo et stort ansvar, som de så ofte pointerer (det er der jo heller ingen tvivl om, at det er)! Jeg samlede atter mit mod til mig, som jeg straks tabte, da jeg så mailen. Jeg trykkede på mailen, og pludselig stod der: Du har fået en værtsfamilie ! Jeg blev nødt til at åbne og lukke mine øjne nogle, før det gik op for mig, at jeg ikke så syner. Jeg kan stadig ikke forstå det - det hele bliver lige pludselig så virkeligt, faktisk måtte det godt gå lidt væk igen.. Der er 15 dage tilbage på efterskolen. Kun 15 dage - tiden går stærkere og stærkere.
Min værtsfamilie bor i Grand Ledge i Michigan, de har ingen børn men en masse dyr.. de ser virkelig søde ud! Jeg startede på en mail til dem i dag, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal starte - det er virkelig mærkeligt, at skulle kontakte nogen man ikke kender, men man ved, at man skal bo hos dem i 10 måned, og at de har valgt lige præcis dig ud af mængden.. Jeg får mit eget værelse og badeværelse, og udfra beskrivelserne af dem, virker de rigtig tolerante og imødekommende/venlige! Jeg skal gå på Grand Ledge High School, hvor der går omkring 1800 elever.. skolen starter den 4 september, så jeg skal afsted den 28 august, så der er kun 74 dage. Kun 74 dage til jeg står i lufthavnen og skal tage flyet helt alene til Lansing i Michigan. Hvor er det dog surrealistisk..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar