Jeg kan godt lide den, jeg er.. jeg har ikke lyst til at ændre mig! Den person, som efterskolen udviklede mig til at blive, er den, jeg har lyst til at være.. det sådan jeg har følt mig bedst tilpas, mest værdsat og mest elsket! Jeg har ikke lyst til at ændre mig til den person, som jeg kan mærke, jeg er ved at blive.. hvis jeg er så stor en modstander af det, hvordan kan det så være, at jeg alligevel kan mærke, at ændringen sker. Den sker med større skridt, end jeg ønsker, og den sker i en retning, der bestemt ikke tiltaler mig! Åhh.. hvor kunne jeg bruge nogen til at hjælpe mig tilbage i den rigtige retning til at skubbe væk eller få aflivet denne fremmede person! Jeg vil bare gerne kunne kigge med sig selv i spejlet og se den person, jeg kender.. i stedet for at se denne stadig ukendte person, der bare forvirrer mig og slører mit blik..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar