Tak for alt.. eller ingenting..

Åhh.. det er alt for længe siden, jeg har taget mig sammen til at skrive et ordentligt indlæg!
Jeg havde besluttet mig for at melde mig til basketball holdet, så jeg havde noget at lave hen over vinteren.. jeg var dog lidt nervøs omkring det, da jeg ikke kendte nogen eller overhovedet har nogen erfaring med basketball! Til det første informationsmøde fortalte jeg træneren, at jeg bestemt var nybegynder, og han sagde blot, at jeg jo bare kunne finde ud af, om det var noget for mig, når vi gik i gang med at træne.
Mandag den 5. november var den først træning, jeg kan stadig huske, hvor nervøs jeg var, da jeg prøvede at finde vej til omklædningsrummene, hvilket var en del af skolen som jeg endnu ikke havde betrådt!
Pigerne på holdet var søde og imødekommende.. og selvom jeg tydelig kunne mærke, at jeg bestemt ikke var et naturtalent til basketball, havde jeg det sjovt! dagen efter bestod igen af 2 1/2 times træning, men det gjorde mig ikke så meget, for jeg kunne lide det.. som minutterne svandt kunne jeg godt fornemme at nogle af pigerne begyndte at blive en smule småirriterede på mig, fordi jeg ikke var så god! Jeg havde også en fornemmelse af, at trænerne gerne ville snakke med mig.. det gjorde de bestemt også få minutter før træningen var ovre. Træneren, som jeg blot 14 dage før havde fortalt om min manglende erfaring, spurgte mig, hvordan jeg syntes det var gået de foregående dage. Jeg svarede ikke godt. Hvortil han grinende sagde, nej, ikke godt! Han fortsatte i den samme køre, hvor han fortalte mig, at pigerne på holdet havde meget på spil, og basketball var bestemt ikke min sport.. jeg forstår ikke, hvordan han kan tillade sig selv at informere mig om, det ikke er min sport, når jeg jo netop fortalte ham, at jeg ingen erfaring havde.. han sluttede samtalen af med at sige, at hvis jeg virkelig gerne ville have noget med basketball at gøre, kunne de vel godt finde ud af at lade mig være manager for holdet, hvilket ville bestå af at side på bænken!
Jeg har senere mødt eller måske nærmere stødt ind i ham (træneren) på gangen.. bogstaveligtalt.. hver gang har han givet mig et særdeles akavet smil, som ikke er et rigtigt smil, men derimod et smil, der sagde undskylde, men jeg gjorde det rigtige.. 
Jeg forstå skam godt, hvorfor han gjorde, som han gjorde - jeg bryder mig bare ikke om måden, han gjorde det på!

Min værtsfar og jeg bag vores hus.