Some people dance in the rain! Others just get wet..

lørdag den 13. april 2013

Prom?

I min spisepause i torsdag var jeg på vej hen for at finde en gaffel. Da en dreng, jeg kender gennem Ale, stoppede mig - han snakker utrolig meget, er mærkelig og irriterer mig noget så grusomt - jeg havde ikke snakket med ham i 2 måneder! Han snakker altid om en masse ting på en gang, og denne gang var bestemt ikke anderledes end andre. Jeg lyttede ikke rigtig til, hvad han snakkede om, indtil han sagde: "Så Klara, prom er lige rundt om hjørnet, og jeg tænkte på om, jeg kunne spørge dig om, du ville være min date?" Jeg var mundlam. Forstummet over at denne dreng, jeg knap nok kendte, havde spurgt mig, om jeg ville være hans date. Hvad fa'en havde han gang i? Var det et væddemål lige som, man ser på film? Eller manglede han bare en fornemmelse for timing, bekendskab og kropssprog? Jeg svarede ham dog straks, at jeg havde planer om at gå med en masse veninder men, at han skulle have tak for tilbuddet.. Samtalen endte dog ikke her, for han har virkelig ingen fornemmelse for, hvad der foregår omkring ham. Jeg var ikke en gang sikker på, at han egentlig havde spurgt mig eller om, det bare var en samtale, han havde haft med sig selv! Det blev mere og mere akavet, eftersom han blev ved med at snakke på livet løs. En af mine venner prøvede forgæves at blande sig i samtalen, da han godt kunne fornemme, jeg var utilpas ved situationen. Det endte med, at jeg blot gik tilbage til mit bord, hvor jeg chokeret fortalte Sydney og Cori, hvad der var sket! Ale var samme dag taget til New York City, så jeg skyndte mig at sende både hende og Ludo en sms..
Senere samme dag snakkede jeg med Ludo, som sagde, at den selv samme dreng havde spurgt en tysk udvekslingsstudent ved navn Nele selv samme spørgsmål.. Ale var både chokeret og underholdt af episoden, hvor i mod Ludo syntes, jeg skulle have takket ja!
I går fredag spiste jeg frokost med Becci fra Tyskland, da hendes værtsøster kom nærmest løbende hen i mod os. Den dreng, som havde spurgt både Nele og jeg, havde nu også spurgt Laura, som havde sagt hun ville tænke over det.. men da jeg fortalte hende om min episode den forrige dag og Neles dagen forinden, ændrede hun straks sin mening og takkede nej! Vi snakkede derefter om, at spørge ham om, hvor mange han havde stillet selv samme spørgsmål, som han havde stillet os?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar