Der er præcis 2 måneder til jeg igen vender næsen mod Danmark! Det er en virkelig mærkelig følelse. På en måde er jeg både lettet og spændt. Lettet over at vide, at jeg igen vil se bekendte ansigter og steder. Spændt på næste år og på at se alle de mennesker, jeg har savnet så meget! Jeg behøver ikke længere være afhængig af andre i forhold til transport eller forståelse for et andet skolesystem. Det bliver dog også mærkeligt. Mærkeligt at forlade dette sted, som har været mit hjem i næsten 10 måneder. Mærkeligt at forlade mine nyfundne venner. Mærkeligt at skulle til at snakke dansk igen.. åhh, det bliver med garanti en udfordring! Jeg kan dog mærke, at det ikke bliver lige så svært at sige farvel til dette sted, som det var at sige farvel til efterskolen.. puha.. bare tanken om det påvirker mig helt enormt!
Dette år har givet mig så meget på en helt anden måde, end hvad efterskolen nogensinde kunne have gjort. Jeg føler ikke længere, Danmark er lille, eller jeg har brug for mere. Jeg føler der i mod en stærkere nationalitetsfølelse end nogensinde før.. det lyder ret åndssvagt.
Jeg er heldig, at jeg er født og opvokset i et land som Danmark, hvor både uddannelse og sygeforsikring er gratis. Jeg er heldig, at Danmark er i Europa, fordi jeg på den måde har haft nemmere ved at opleve andre kulture uden at skulle rejse langt! Jeg er heldig, at jeg kan formulere mig nogenlunde på 3 forskellige sprog i stedet for blot et enkelt. Jeg er heldig, at jeg er opvokset i et samfund som Danmarks, som er kendt, som det lykkeligste sted på jorden, verden over!
Hvis jeg var opvokset i et andet land, er jeg sikker på, jeg ville have været heldig på en masse andre måde.. for der er bestemt fordele og ulemper ved alt.
Jeg har skulle på afstand af det, jeg var vant til for at være i stand til, at se hvor meget det har givet mig gennem min barndom, og hvor meget det kan give mig fremover! Dette ophold har ikke udviklet mig særlig meget socialt eller skolemæssigt, men det har givet mig et indblik og en forståelse for en anderledes måde at leve på! Det har sikkert også givet mig noget, som jeg endnu ikke kender til. Jeg forstår slet ikke, hvordan jeg allerede nu kan have så mange forskellige oplevelser og udfordringer med i bagagen.. jeg er jo bare 16 år! Men man kan vel aldrig for nok af oplevelser og udfordringer, så jeg er nok på rette vej. Jeg er på vej hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar