Kan tiden flyve?

Tiden flyver. Det synes jeg virkelig, den gør. Det føles som om, der er sket SÅ mange ting, siden jeg er kommet hjem.. men når jeg så tænker over, hvad der rent faktisk er sket.. er det egentlig ikke særlig meget. Roskilde var for fedt. Jeg så næsten ALLE fra min efterskole. Det var virkelig skønt. Jeg mødte de nye - eller nu gamle - humbler, som bestemt ikke er så slemme, som man forventer. Jeg skal til Paris om en uge, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til! Jeg starter på gymnasiet den 12 august og kostskolen den 11 august. Det er lige rundt om hjørnet. Tiden flyver. Det synes jeg virkelig, den gør. Det føles som om, jeg ikke helt har haft tid til at trække vejret ordenligt, siden jeg er kommet hjem. Der er hele tiden en eller anden ting, der skal gøres, før jeg føler, jeg har mulighed for egentlig bare at lave ingenting. Disse ting er typisk små, men de føles bare meget større, end de er. Det er en mærkelig følelse. De første dage, efter min hjemkomst, havde jeg det som om, jeg var ved at drukne. Drukne i de ting, som jeg følte behøvede at blive ordnet, før jeg skulle på Roskilde. Tiden flyver. Det synes jeg virkelig, den gør.

Lærke og jeg få dage efter, jeg betrådte den danske jord.

Efter jeg havde set Lærke, tog jeg til min kusine, 

som blev student torsdag inden Roskilde.

Dette band, vil jeg mene, gav den fedeste koncert - som jeg så - på Roskilde.

Jeg lå i kø til pitten i 3 en halv time, hvorefter jeg havnede på aller forreste række. 

I den sidste sang hoppede Nanna - forsangeren - ned fra scenen og løb forbi alle på forreste række, der formåede at røre hende, hvorefter hun delte vin med en tilskuer og gav vand til andre i pitten. 

Dette fantastiske islandske band hedder Of Monsters and Men.

De er meste kendt for denne sang, men det er langt fra deres eneste fantastiske sang!