Jeg kan, jeg vil, jeg tør.

Jeg kan ikke helt følge med.. jeg tror, jeg har sagt det før. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg vil eller ej. Hvad nu hvis det ikke lykkedes? Hvad nu hvis det bare havner et eller andet ligegyldigt sted? Hvad nu hvis det er for åndssvagt? Mest af alt handler det nok bare om mod. Mod til at gøre noget jeg har tænkt på længe. Måske endda mod til at dumme mig og fejle. Måske bliver det bedre med tiden. Måske gør det ikke. Jeg finder ikke ud af det, med mindre jeg tager mod til at kaste mig ud på ukendt grund. Ud hvor der ikke er noget stabilt fodfæste.
Jeg har aldrig tænkt meget over, hvad andre mener eller mente om mig.. men det sidste år er det i den grad taget til. Tanken om at miste folk, jeg holder af, eller blive til grin på grund af denne lidt slørede men klare vej, er en ukendt følelse. En følelse, jeg bestemt ikke bryder mig om. Jeg ville gerne være den foruden. Måske hører den med til beslutningen. Måske er den grunden til mit manglende mod. Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg bare skal kaste mig ud i det. Det værste, der kan ske, er det slår fejl, og det er der bestemt ikke noget galt i! Jeg tror snart at samtalen i mit hoved slutter. Jeg håber, modet vinder. Jeg tror, modet vinder. Jeg ved, modet vinder - for jeg kan, jeg vil, og jeg tør!

Brave - Sara Bareilles